VIRUS (hospitalsfange)

Nøgleord:  

  • Samarbejde og strategi 
  • Kropsbasis 
  • Sundhed og trivsel 

Madrassen ligger i midten af salen. Hjælp, hjælp lyder det fra gulvet, hvor elever ligger spredt med lidende ansigtsudtryk. Andre elever har travlt med at bære syge elever over på madrassen. På madrassen stryger en pige den syge på armen og erklærer vedkommende rask. Den nu raske springer op fra madrassen og løber hen til en kammerat, der ligger på gulvet og ser lidende ud. Tager vedkommende i hånden, ser op, tre andre kommer til og tager i ben og arm. De løfter i fælleskab den syge op på madrassen.” 

Virus er en fangeleg, hvor fangeren spreder virus ved berøring. Madrassen er hospitalet, hvor den syge bæres over. Man har helle, når man bærer en syg, og der skal være fire til at bære. Temaet er samarbejde, og det handler om at være god til at holde overblik og kommunikere med hinanden. 

  • Linea har autisme og svært ved at overskue skiftende roller i en leg. Hun har derfor fået en fast rolle på forhånd. Det er hende, der er lægen på hospitalet og kurerer hendes klassekammerater. Næste gang har vi aftalt at Linea er fast fanger. 

  • Victor har cerabral parese (spastisk lammelse) og kan gå ved hjælp af en rollator. Hans rolle i virus er at være en helende engel, der kan kurrerer de syge elever med én berøring. Victor kan også fanges af virussen, men kun hvis to virusser rammer ham på samme tid. Så sætter han sig på sin rollator, og en klassekammerat skal køre ham til hospitalet.     

Inden aktiviteten starter mødes eleverne i en cirkel midt i hallen, hvor eleverne har faste pladser. Underviseren har skrevet virus på tavlen og SAMARBEJDE med store bogstaver. Der står også, hvilke roller man kan have i legen, og underviseren fortæller samtidig om Linea og Victors faste roller. Underviseren deler veste ud til virussen og legen er klar til at gå i gang. Bagefter snakker vi om legen, og om hvordan virus og bakterier i virkeligheden kan gøre mennesker syge, og hvordan man kan forebygge spredning af virus, og hvad der er forskel på forebyggelse og behandling.   

Hvad kan du have fokus på ift. tilpasninger med aktivitetshjulet?

Luk menu