Store bolde

Nøgleord:  

  • Dans og rytmik
  • Kropsbasis
  • Eksperimentere og kreativitet

”Hver elev har en stor gymnastikbold. Der er meget larm fra boldene, som både bliver kastet op i luften, trilletdriblet og kastet medDe skal øve sig i at balancere på de store bolde, aktiviteten foregår ovre ved ribberne. 
Mathilde sidder på bolden, og forsøger at holde balancen ved at sætte bolden op ad ribben. Idrætslæreren får lov til at tage Mathildes bold lidt væk fra ribben, så Mathilde skal forsøge at holde balancen uden støtte fra ribben. Idrætslæreren står klar til at stoppe bolden, så Mathilde ikke falder ned. Efter noget tid forsøger én af de andre elever at holde balancen ved at sidde på knæene af bolden tæt ved ribben. De tre elever griner og påskønner hver især deres ideer, og hvor længe de kan sidde uden at falde”. 

Temaet er dans og rytmik, hvor der lægges op til elevinddragelse og eksperimentering i udførelsen af øvelserne. Undervisningen er struktureret således, at alle eleverne i fællesskab skal gøre det samme som idrætslæreren foreviser i takt med musikken: små og store driblinger, ligge på maven på bolden gå i armgang frem/tilbage, studs bolden til hinanden to og to etc. Bagefter laver de stafetter fx hvor alle bolde skal transporteres på én gang, og én person må ikke røre gulvet. Bagefter bliver eleverne delt op i tre grupper til tre forskellige stationer. Et sted skal de eksperimentere med at balancere på bolden på forskellige måder, et andet sted skal de lave transportcirkler, hvor de skal kaste og gribe boldene på samme tid i forskellige retninger og et tredje sted skal de lave en rytmedans. To af stationerne er med en lærer. 

  • Mathilde har autisme, og kan ikke overskue mange forskellige aktiviteter og opbygningen af dem, men det er en fordel, at hun kun skal forholde sig til en slags rekvisit hele timen. Idrætslæreren følges altid med Mathilde over til idræt, her fortæller hun Mathilde, hvad de skal lave i dag. Hun har også lavet nogle billeder med tekst af de tre stationer, som Mathilde får lov til at se inden undervisningen. Samtidig ved Mathilde hvem hun skal være sammen med både til makkerøvelsen og i de tre grupper, for idrætslæreren har inddelt grupperne på forhånd.
     
  • Mikkel har muskelsvind og oplever hurtigt muskeltræthed, og overhører han de signaler, kan han ikke gennemføre resten af skoledagen. Derfor har han en aftale med idrætsteamet om, at han holder en pause ca. hver 10 min. i 2 minutter et fast aftalt ”hellested”. Men det er svært for Mikkel at huske pauserne, fordi han rigtig gerne vil deltage. Idrætslæreren sætter time-timeren, så alle husker, at Mikkel skal have pauser undervejs. Målet på sigt er, at Mikkel selv får et time-timer ur, så han bliver selvstyrende. 

Eleverne mødes i cirklen inden start på aktiviteterne. Underviseren fortæller og tegner hele dagens bold-lektion på tavlen, især stafetten og de tre stationer gennemgås nøje. På hver station ligger en opgave-beskrivelse og illustration eleverne især Mathilde kan støtte sig til.  

Hvad kan du have fokus på ift. tilpasninger med aktivitetshjulet?

Luk menu