Undervisningens mål og elevernes forudsætninger

Undervisningens mål og elevernes læringsforudsætninger

Der tages udgangspunkt i den Didaktiske relationsmodel af Hiim og Hippe (2007), hvor Kjeld Fredens i 2012 har kombineret den med SMTTE-modellen og Tegn af Andersen (2000). 

Grundtanken i arbejdet med elever med særlige behov er, at elevernes læringsfor-udsætninger skal sættes i relation til idrætsfællesskabet, og at de to elementer er grund-læggende indbyrdes afhængige af hinanden.

Det betyder, at der i tilrettelæggelsen af idrætsundervisningen først skal tages udgangspunkt i elevernes lærings-forudsætninger, samtidig med at deres forudsætninger sættes i forhold til idrætsfællesskabet, idet det er hensigten, at alle elever skal være en del af fællesskaber. 

Det er også hensigten, at konstellationen mellem læringsforudsætninger og idrætsfællesskab er forudsætningen for den videre idrætsplanlægning. Følgende spørgsmål kan stilles: Hvordan kan alle bedst lære det faglige indhold i idrætsundervisningen? Og for at det kan ske Hvad skal der laves af tilpasninger (generelle og/eller individuelle) for, at alle kan være en del af idrætsfællesskabet? 

Med afsæt i den Didaktiske relationsmodel redegør Mads Hovgaard (2017) for, at kategorierne læringsforudsætninger, rammefaktorer og mål skal betragtes som den afklarende didaktik før den primære praksis kommer på tale, hvilket er med til at understøtte tænkningen om, at læringsforudsætninger er udgangspunktet for idrætsplanlægningen. 

Det betyder, at de tre kategorier forstås i samspil med hinanden først, og siden hen også med de tre andre kategorier i den didaktiske relationsmodel (læreprocesser, vurdering og indhold). Afklaringen skal være med til at skabe et solidt fundament og kvalificere selve aktivitetsafviklingen og idrætsundervisningen. Men også for at undgå, at selve indholds-kategorien bliver omdrejningspunktet for den didaktiske planlægning, som det ofte har for vane (og fare) for at blive i praksis.  

Læringsforudsætninger dækker over den aktuelle målgruppes faglige, kulturelle, motivations- og trivsels- mæssige forudsætninger samt gruppens indbyrdes relationer. Men det handler også om den enkeltes elevs personlighed, fysiske, kognitive, sociale og/eller synsmæssige forudsætninger.  

Formålet med at tage udgangspunkt i børnenes forudsætninger er, at man ikke kun har øje for de udfordringer de har, men også at de får sat de ressourcer i spil, som de rent faktisk har fx at en kørestolsbruger kan bruge sin krop og arme.

Rammefaktorer omhandler både de fysiske omgivelser, udstyr og materialer: underviserens kompetencer, personlighed og erfaring, skolens strategier, politik, kultur, logistikforhold og ressourcer.  

Mål relaterer sig til hensigten for og det forventede udbytte af undervisningen, og relaterer sig ofte til viden, færdigheder og kompetencer.  

Læreprocesser dækker over hvilke fremgangsmåder man som idrætsunderviser skal vælge, for at skabe de bedste betingelser for læring, her tænkes også på, hvordan eleverne kan medinddrages i planlægningen og i selve idrætsundervisningen, og hvordan man agerer som idrætsunderviser. 

Indhold refererer til hvilken aktivitet man skal sætte i gang i tæt relation til især lærings-forudsætninger, rammer og indhold.

Vurdering har eleverne lært det der var hensigten for undervisningen? Vurderingen og evalueringen kan være formativ og løbende i samspil med eleverne i forhold til selve træningsprocessen med det formål at videreudvikle elevernes kompetencer. Og/eller en summativ vurdering og evaluering med henblik på at opsummerer resultatet af læringsprocessen bl.a. i form af test og prøve.  

Tegn er de små synlige tegn på, at udviklingen i idrætsundervisningen går den rigtige vej eller omvendt. Et tegn kan være: hvis målet er, at eleverne skal udvikle et bedre teamarbejde, at flere får taletid og indflydelse på de valg eleverne træffer om en fælles aktivitet. Tegn ses i forhold til alle de seks kategorier. 

Den didaktiske relationsmodel bygger på et bredt og helhedsorienteret syn, så i praksis skal alle ovenstående kategorier forstås i samspil med hinanden, men i praksis kan det også være en fordel at forholde sig eksplicit til hver kategori, for at sikre sig, at man forholder sig til hver enkelt – naturligvis under hensyntagen til helheden.

Litteratur: 
Andersen, F.B. (2000) Tegn er noget vi bestemmer: evaluering, kvalitet og udvikling i omegnen af SMTTE-tænkningen. Aarhus: Danmarks Lærerhøjskole. 

Bentholm, A. (2013) Idræt flytter grænser – for børn med autisme og ADHD. Handicapidrættens Videnscenter. 

Fredens, K. (2012) Mennesket i hjernen: en grundbog i neuropædagogik. København, Hans Reitzels Forlag. 

Hiim & Hippe, 2007) Læring gennem oplevelse, forståelse og handling: en studiebog i didaktik. København, Gyldendal.  

Hovgaard, M. (2017) Aktivitetsudvikling i idræt – innovation i praksis. Samfundslitteratur. 

Luk menu