Dykkestafet

Nøgleord:  

  • Vandaktiviteter
  • Opgaveløsning
  • Differentieringer og kreativitet

“Eleverne samles ved kanten i svømmebassinets lave del, hvor de alle kan bunde og inddeles i grupper på tre. Forskellige dykkeredskaber er lagt ud i små stakke på bassinbunden, – en stak pr. gruppe. På skift bevæger eleverne sig ud og henter et dykkeredskab, transporterer det på hovedet og lægger det på kanten. Alle redskaber skal op, og alle elever skal deltage. Der udvikler sig lidt konkurrence om først at få alle redskaber op. Læreren siger, det er vigtigt, at eleverne skiftes til at hente, og at redskabet bliver på hovedet under transporten.” 

Dykkestafet har fokus på opgaveløsning og mange forskellige måder at dykke og samle dykkeredskaber op på. Gruppens deltagere skal på skift hente et dykkeredskab og eleverne vælger selv, om de vil samle op med hænder eller fødder. Der er ikke fokus på konkurrenceelementet i præsentationen af aktiviteten. Når redskabet er samlet op, lægges det på hovedet og eleven bevæger sig ind til kanten og næste er klar. Hvis den tabes, samles den op igen. 

Hensigten med aktiviteten er at eleverne løser orienteringsopgaven under vand, på forskellig vis – med hver deres forudsætninger. Ligeledes, at de bliver opmærksomme på hinandens forskellige forudsætninger og færdigheder. 

  • Liva er svagtseende og er mest tryg ved at have pladsen tæt ved kanten. Læreren sørger for, at hun får denne plads, sammen med et par kammerater, og at de arbejder med de dykkerredskaber Liva bedst kan se.

  • Rasmus har svært ved at have hovedet under vand og vil helst arbejde i gruppe med Mikkel og Lasse, som han kender godt og er tryg ved. Læreren har i samarbejde med Rasmus udvalgt et par redskaber, som er lette at samle op med fødderne. 

Hvad kan du have fokus på ift. tilpasninger med aktivitetshjulet?

Luk menu